Dragsholm Slot

5/5

Dragsholm Slot ligger midt i det smukke Odsherred og byder på smukke omgivelser, dejlige faciliteter og dramatisk historie. Det mere end 800 år gamle slot er blevet bl.a. blevet bombarderet af svenskerne, besat af tyskerne og – måske – hjemsøgt af spøgelser. Dragsholm Slots sagnomspundne historie beretter nemlig  om mindst tre spøgelser, som man kan møde på slottet. Slottets spændende historie kan opleves på en rundvisning med guide, og de 41 hotelværelser er indrettet med Hästens-senge, så gæsterne får sig en velfortjent, god søvn. Måske..👻

Du kan selvfølgelig også spise godt på Dragsholm. Slottets to anerkendte og prisvindende restauranter, Dragsholm Slot Bistro og Dragsholm Slot Gourmet, baserer sæsonens menuer på årstidernes råvarer. Gourmeten fik sin Michelin-stjerne første gang i Michelin Guide Nordic 2017 og har holdt den siden. Året efter blev Dragsholm Slot optaget i den prestigefyldte hotel- og restaurant-guide Relais & Châteaux, der rummer hotel- og restaurant-scenens verdenselite.