Kære brugere af Rejs365,
Vi skriver til jer, da vi på grund af den aktuelle krise i en uges tid ikke har udgivet nye rejser. Det skyldes dels, at vi som så mange andre er blevet berørt af situationen i forbindelse med rejser til Thailand samt at vi først skulle finde ud af hvordan vi skulle gribe hele situationen an.
Som I nok kan forestille jer, så befinder vi på Rejs365 os i en speciel situation. Det ændrer dog ikke på, at vi selvfølgelig bakker fuldt op om regeringens anbefalinger og at vi derfor fraråder alle fra at rejse ud før den 14. april. – eller hvor længe Udenrigsministeriet evt. skulle forlænge deres rejsevejledninger til.
Vi har besluttet, at vi så småt vil starte med at inspirere igen. Da, det dog ikke kan vides hvor længe krisen vil stå på, så har vi valgt at fokusere på rejser fra den 1.7 og fremad samt at fokusere på rejser, hvor der er mulighed for gratis afbestilling eller ombookning samt spa- og sommerhusophold. – Vi overvejer ligeliges at linke til rejser, hvor det kun er flybilletten der ikke kan afbestilles gratis, men hvor den udgør en lille del af rejsens samlede pris. – Den vil dog være dækket, hvis man har rejseforsikring og ikke bestiller til en periode, hvor Udenrigsministeriet fraråder at rejse på bestillingstidspunktet.
Som altid, så vil vi meget kraftigt anbefale, at man har en rejseforsikring. Der har nok ikke været et tidspunkt i nyere tid, hvor det var vigtigere at være forsikret.
Har du booket en rejse som ligger før den 14. april, så vil flere rejsebureauer og rejseforsikringer først refundere penge, hvis det 72 timer før afrejse frarådes at rejse til end destination.
Har du ikke en rejseforsikring, så vil vi råde til at man kontakter de enkelte arrangører af ens rejse med henblik på enten at få pengene refunderet, at få ombooket eller at få et tilgodebevis.
Det er forskelligt, hvordan de forskellige forholder sig til det, men de fleste er klar over at det er en meget speciel situation og de er interesseret i også fremover at blive benyttet når man bestiller rejser. Det er dog ikke sikkert, at det kan lade sig gøre, hvis man f.eks. har valgt en hotelbestilling der er “ikke refunderbar” og man ikke har rejseforsikring. Generelt skal man også være indstillet på markant længere svartider end normalt.
Med venlig hilsen
Simon og Nikolai
Rejs365