Kære alle
Det er i dag to måneder siden, I har hørt fra os. Som så mange andre har vi haft Coronakrisen tæt inde på livet og er blevet dybt berørt af situationen. 💔
Som I nok kan forestille jer, så er vi hos Rejs365 i en speciel situation. Vi er en rejseside og elsker selvsagt at rejse, men vores holdning vil altid være at følge myndighedernes anbefalinger. I respekt for situationens alvor har vi derfor indstillet vores aktivitet siden krisen tog fart i marts.
VI følger selvfølgelig situationen tæt, og i det øjeblik myndighederne giver grønt lys og anser det for sikkert at rejse, vil vi igen gøre vores bedste for at finde markedets bedste tilbud til jer.
Det har været en svær tid med restriktioner og begrænsninger, og vi har alle et håb og ønske om, at vende tilbage til en hverdag, hvor det igen er muligt at rejse ud og opleve verden. Med myndighedernes seneste tiltag, ser det heldigvis ud til at gå i den rigtige retning.
Vi arbejder nu på at gøre Rejs365 endnu bedre, og vi glæder os til at dele nye tiltag med jer i nærmeste fremtid. 😊
Vi håber fortsat, at I vil passe på jer selv og hinanden.
Bedste hilsner
Nikolai og Simon
Rejs365