Vi finder de bedste rejsetilbud

Spændende oplevelsesrejser til eksotiske destinationer!


Spændende rejser til eksotiske destinationer!

Luk øjnene og forestil dig luksuriøse hoteller, kridhvide sandstrande og et eventyrligt azurblåt hav. Kombinér det hele med svajende palmer, endeløse udsigter og magiske oplevelser. Det lyder som en drøm, men din drøm kan meget let blive til virkelighed. Tag med på en af Bravo Tours eksotiske rejser – det er som drømme, der aldrig ender.

 

SE Udbuddet af rejser her:
Dom. RepublikThailand
Kenya-kystenVietnam

 


Den Dominikanske Republik

Drømmer I om kridhvide strande og azurblåt hav? Ja, kort sagt indbegrebet af Caribien? Så har I netop fundet jeres næste rejsemål, Den Dominikanske Republik. Et land, der ganske enkelt emmer af alt det, man drømmer om – skønne strande, storslået natur og ikke mindst spænende oplevelser. Uanset om I drømmer om at sejle med katemaran, gå i historiens fodspor, se hvordan rom bliver til eller blot nyde livet på stranden, har I her de perfekte omgivelser – som endda er meget frodige og helt fantastiske! Velkommen til Caribien – velkommen til Den Dominikanske Republik.


Thailand

Thailand er et skønt og afslappende rejsemål, vi vender tilbage til år efter år. Når vinteren raser i Danmark, lokker Thailand med skønne sandstrande og krystalklart badevand. Hertil kommer alverdens eksotiske oplevelsesmuligheder som en tur i tuk-tuk gennem Bangkoks farvestrålende gader, bambusrafting, besøg ved templer med smukke Buddha-statuer omgivet af legesyge abekatte og smukke farverige flodmarkeder.

I Thailand oplever I flere af verdens fineste golfbaner og får nogle af verdens bedste dyk med hjem i kufferten. Dertil kommer billig shopping på farvestrålende markeder med alt fra lækre tasker, smukke tørklæder, billig elektronik til alverdens nips. Eller hvad med et sæt skræddersyet tøj til virkelig attraktive priser?


Kenya-Kysten

Kridhvide strande, vajende kokospalmer og turkisblåt hav. Jeres eksotiske badeferie bliver ikke bedre end langs Kenyas kyst – og så kan det endda kombineres med en af verdens bedste ferieoplevelser: safari.

Kenya-kysten er 536 kilometer lang med endeløse strande og krystalklart vand. Kort fortalt er det et ægte bountyland! Læn dig tilbage under en af de vajende palmer og nyd livet – bedre bliver det ganske enkelt ikke. Kystens tropiske klima skaber de ideelle betingelser for en dejlig solferie med en gennemsnitstemperatur på omkring 30 grader. Ud for kysten ligger også et er verdens længste koralrev, der byder på mange smukke oplevelser.

Man tror næsten ikke at ferien på Kenya-kysten kan blive bedre, men det kan den. En safari giver minder for livet – for Afrika går ganske enkelt i blodet på én. Se solen stå op over savannen, dyrene vågne og geparden løbe over sletten – det er ganske enkelt helt enestående. Når du holder ferie på Kenya-kysten gør du det ved porten til verdens bedste safariområder. Med Bravo Tours kan du tilkøbe både 2-, 4-, 5- og 7-dages safarier, mens du holder ferie langs kysten. Glæd dig til uforglemmelige oplevelser sammen med elefanter, zebraer og mange andre vilde dyr i deres rette element. 


Thailand – Siams store oplevelser

Tag med på en eventyrlig rundrejse til Thailand!

”Siams store oplevelser” er Bravo Tours bedst sælgende rundrejse gennem tiden, og nu er den tilbage med masser af oplevelser på programmet.

Mød indbegrebet af venlighed, tolerance og skønhed hos thailænderne. Mærk de kendte, oprigtige og varme, thailandske smil, når vi bevæger os ud i landet og væk fra de nationale monumenter og templer. Berig dig selv med fabelagtige naturoplevelser på floder, og når vi besøger bjergstammerne i deres hjemby langt væk fra alfavej.

Hele rundrejsen er selvfølgelig med dansk rejseleder.


Vietnams eventyrlige vandveje

Med sine 3.450 km lange kystlinje er Vietnam et af Asiens mest spændende og rejsevenlige lande. Det er svært at finde et andet land, hvor man kan nå at opleve en så mangfoldig natur samt kultur på blot otte dage – og efterfølgende fordøje alle indtryk på en fabelagtig badeferie i Thailand!

Fra de for os, vanvittige vejkryds i nord, hvor 100-vis af scootere og knallerter prøver at krydse vejen på samme tid, til de brede boulevarder og fransk-inspirerede bygninger i syd.

Oplevelserne står i kø i dette fascinerende land. Prøv en kop Ca Phe Trung og en gang Pho til morgenmad – sig Chào Chi til gadehandleren og Chào Anh til hans kone. Bliv betaget af de smukke bjerge, flotte strande og uendelige rismarker.

Vi starter i Vietnams hovedstad, og fortsætter vores rejse gennem Vietnams eventyrlige vandveje. Disse vandveje er ganske unikke – lige fra den verdensberømte Halong-bugt til den ukendte perle Ninh Binh, der populært er kendt som Halong på land. Det er ganske enkelt smukt og unikt! Vi tager selvfølgelig også forbi det sydlige Vietnams højdepunkter ved Saigon, hvor Cu Chi Tunellerne og Mekong Deltaet er byder på fantastiske oplevelser, der blot venter på os!

Slut rejsen af i Thailand i kongens favorit by, Hua Hin. Det er let at forstå, hvorfor netop han holdt så meget af dette sted. Her venter både tid og ro til ren afslapning, men selvfølgelig også mulighed for flere spændende oplevelser i dette fantastiske rejseland.






Next Post

Previous Post

Kontakt  /  FAQ  /  Om os  /  Presse  /  Privatlivspolitik  /  Vilkår

Tilmeld nyhedsbrev

© 2021 Rejs365